COP29 klimaaftale: historisk gennembrud eller skuffelse? Forskernes reaktioner

COP29 klimaaftale: historisk gennembrud eller skuffelse? Forskernes reaktioner

En kortsigtet aftale, der reddede COP29-klimakonferencerne i Baku, Aserbajdsjan, er en "skrøbelig konsensus," har klimafinansieringsforskere sagt til Nature.

Lettede COP-delegerede fra velhavende lande klappede i de tidlige timer den 24. november efter et kortsigtet løfte om, at velhavende lande vil "tage teten" i at øge klimafinansieringen for fattige lande til mindst 300 milliarder dollars årligt i 2035. Lav- og mellem-venstreindkomstlande, især Kina, forventes også at bidrage til en international aftale om en første klimafond for en COP.

Men delegerede fra nogle af de største udviklingslande, herunder Indien, Indonesien og Nigeria, var vrede. Nogle påstod, at de blev presset til at indgå en aftale, så COP-sessionen ikke endte i fiasko. Derudover er det ikke fastlagt, hvor meget af de 300 milliarder dollar, der kommer i form af tilskud eller lån, og heller ikke hvor meget, der kommer fra private eller offentlige kilder.

Den nuværende klimafinansiering fra rige til fattige lande er over 100 milliarder dollars og forventes at stige til næsten 200 milliarder dollars i 2030 under et business-as-usual-scenarie, sagde en Analyse af ODI Global, en tænketank i London.

Skuffelsen over resultatet

"Det økonomiske tilbud til Baku var ekstremt skuffende," siger Dipak Dasgupta, en økonom ved The Energy and Resources tænketanken i New Delhi og hovedforfatter af klimafinansrapporter for det mellemstatslige panel om klimaændringer.

"Selvom der er et kort øjebliks glæde over at have trukket denne COP fra flammerne, afslørede dette møde også gamle sår mellem rige og fattige nationer," bemærker Clare Shakya, klimadirektør hos The Nature Conservancy, en international bevaringsorganisation med base i Arlington, Virginia, USA.

Lav- og mellemvenstreindkomstlande, undtagen Kina, henvendte sig til COP og foreslog velhavende lande, at de ville bruge omkring 2,4 billioner dollars årligt i 2030 for at skille sig af fra fossile brændstoffer og beskytte sig mod virkningerne af global opvarmning. Denne sum svarer til anbefalingerne fra en indflydelsesrig rapport, som blev præsenteret af videnskabsmænd og økonomer. For at komme tættere på en aftale under COP foreslog mere end 80 lande et beløb på 1,3 billioner dollars.

"Løftet på 300 milliarder dollars om året i 2035 vil ikke overbevise nogen om, at vi vil opnå de 1,3 billioner dollars om året, der er nødvendige for at løse klimakrisen," siger Sarah Colenbrander, chef for klima og bæredygtighed hos ODI Global.

Trump-faktorerne

Det aftalte beløb afspejler heller ikke et scenarie, hvor USA trækker sin globale klimafinansiering tilbage i tilfælde af en kommende Trump-administration trækker sig fra internationale klimaaftaler.

Før COP var den amerikanske præsident Joe Bidens administration forpligtet til at yde 11,4 milliarder dollars i klimafinansiering årligt frem til 2024, omkring 10 % af det nuværende årlige globale samlede beløb. "Der er ingen tvivl om, at vi vil se et enormt hul i den globale klimafinansiering leveret [af USA], efterhånden som klimapåvirkningerne intensiveres og akkumuleres," siger Shakya. I modsætning hertil har Kina ydet omkring 4 milliarder dollars i klimafinansiering årligt siden 2013, tilføjer hun.

COP-delegerede blev også enige om, at et finansielt "roadmap"-dokument vil blive udarbejdet før COP30 i Belém, Brasilien, som viser, hvordan landene vil nå det højere klimafinansieringsmål.

"Baku-Belém køreplanen er der af en grund, og der er et presserende behov for god praktisk videnskab," siger Dasgupta. "Det kræver omhyggelig pleje, ikke en ødelæggende kugle."