Evnen til at huske og genkende et musikalsk tema ser ikke ud til at være påvirket af alder, i modsætning til mange andre former for hukommelse.

"Man hører altid anekdoter om, hvordan mennesker med svær Alzheimers ikke kan tale, ikke kan genkende folk, men kan synge deres barndoms sange eller spille klaver," siger den feministiske musikforsker Sarah Sauvé, som i dag arbejder ved University of Lincoln i Storbritannien.

Tidligere forskning har vist, at mange aspekter af hukommelsen er påvirket af alder, såsom: Hentningsopgaver, der kræver behandling i realtid, under genkendelsesopgaver, der opstår på kendt information og automatiske processer, er ikke berørt. Alderens indflydelse på evnen til at huske musik er også blevet undersøgt, men Sauvé var interesseret i at udforske denne effekt i en virkelig verden, såsom en koncert.

I hende i dag iPLoS ONEoffentliggjort undersøgelse 1De testede, hvor godt en gruppe på omkring 90 raske voksne i alderen 18 til 86 var i stand til at genkende velkendte og ukendte musikalske temaer ved en livekoncert. Deltagerne blev rekrutteret ved en optræden af ​​Newfoundland Symphony Orchestra i St. John's, Canada. 31 andre personer så en optagelse af koncerten i et laboratorium.

Undersøgelsen fokuserede på tre stykker musik spillet ved koncerten:Lidt natmusikaf Mozart, som forskerne antog, at de fleste deltagere kendte til, og to særligt bestilte eksperimentelle værker; hvoraf den ene var tonal og let at høre, den anden var mere atonal og stemte ikke overens med de typiske melodiske normer for vestlig klassisk musik. En kort melodisk sætning fra hvert af de tre stykker blev spillet tre gange i begyndelsen af ​​hvert stykke, og deltagerne noterede derefter, hvornår de genkendte dette tema i stykket.

Den melodiske sætning fraLidt natmusikblev anerkendt lige godt på tværs af alle aldersgrupper og musikalske baggrunde, uden nogen nedgang i anerkendelse noteret med alderen. Alle deltagere var mindre sikre på at identificere temaet i det ukendte tonale stykke og endnu mere usikre på det ukendte atonale stykke. Dette mønster varierede heller ikke med alderen. Undersøgelsen fandt heller ikke nogen aldersrelateret forskel i resultater mellem dem, der deltog i koncerten, sammenlignet med dem i laboratoriet.

Steffen Herff, en kognitiv neurovidenskabsmand ved University of Sydney, Australien, siger, at grunden til, at musikalsk hukommelse ser ud til at være modstandsdygtig over for aldersrelaterede kognitive fald, kan være relateret til de følelser, som musik vækker i mennesker, hvilket får den til at blive mere fast indlejret i hukommelsen. "Vi ved fra generel hukommelsesforskning, at amygdala - eller følelsesmæssig behandling - effektivt fungerer lidt som et segl af betydning," siger han.

Musik følger også visse regler, og så er det "relativt nemt at lave et ret godt gæt om, hvad der skete ind imellem," siger Herff.

Undersøgelsen indsamlede begrænsede data om nogle deltageres kognitive helbred og kunne derfor ikke give detaljerede indsigter i virkningerne af kognitiv svækkelse eller neurodegenerative sygdomme på hukommelsen. Men Herff siger, at der er stor interesse for at bruge musik som en form for "kognitive stilladser" - altså som hukommelseshjælp til anden information - hos mennesker med neurodegenerative sygdomme som demens.