Effektiviteten af ​​rehabiliteringsforanstaltninger for COVID-19: Nye fund og udsigter

Effektiviteten af ​​rehabiliteringsforanstaltninger for COVID-19: Nye fund og udsigter

Forskningen undersøger effektiviteten af ​​rehabiliteringsinterventioner for voksne, der er syge med COVID-19 eller lider af post-COVID-19 tilstande (PCC). Målet er at finde ud af, hvilke behandlinger, der kan hjælpe med at lindre symptomer og understøtte genopretning.

Ifølge undersøgelsesanalysen er der noget, der tyder på, at visse rehabiliteringsmetoder kan have positive effekter. Såkaldt "tilbøjelig positionering", hvor patienter vendes om på maven, mens de ligger ned, kan forbedre vitale funktioner hos alvorligt syge COVID-19 patienter, efter de er udskrevet fra intensivafdelingen. Forskellige øvelser såsom Qigong, samt teknikker såsom "drej og løft" gangteknikken, ser ud til at reducere åndenød og svaghed hos patienter med forskellige grader af COVID-19 og PCC.

Af særlig interesse er yogaens rolle, naturlige helbredende praksisser og meditationsopgaver såsom mandalamaling, som ser ud til at reducere både angst og depression i milde til moderate COVID-19-tilfælde. Forskning anbefaler dog yderligere undersøgelser af høj kvalitet for mere sikkert at bekræfte effektiviteten af ​​disse metoder.

Mulige fremtidige udviklinger:

Hvis fremtidig forskning bekræfter tidligere usikre beviser, kan standarder for behandling af COVID-19 og PCC ændre sig betydeligt. Integrationen af ​​holistiske og alternative terapeutiske tilgange kan derefter blive standarden i rehabiliteringen af ​​COVID-19-patienter.

Grundlæggende udtryk og begreber:

• Rehabilitationsmaßnahmen: Behandlungsmethoden, die darauf abzielen, die Genesung von Patienten nach Krankheiten oder Verletzungen zu unterstützen.
• Post-COVID-19-Zustand (PCC): Anhaltende Symptome oder gesundheitliche Probleme, die Menschen nach einer COVID-19-Infektion erleben.
• Randomisierte kontrollierte Studien (RCTs): Studien, bei denen Teilnehmer nach dem Zufallsprinzip in eine von mehreren Behandlungsgruppen eingeteilt werden, um die Wirksamkeit von Behandlungen zu vergleichen.
• Nicht-randomisierte Studien von Interventionen (NRSI): Studien, die Interventionen untersuchen, bei denen die Zuweisung zu Behandlungsgruppen nicht zufällig erfolgt ist.
• Meta-Analyse: Eine statistische Methode, bei der Daten aus mehreren Studien zusammengefasst werden, um einen allgemeinen Überblick über die Forschung zu einem bestimmten Thema zu geben.
• Lungenrehabilitation: Therapieform, die darauf abzielt, die Lungenfunktion zu verbessern und Atemnot zu verringern.

Forkortelser:

• MD: Mittlere Differenz (Mean Difference)
• CI: Konfidenzintervall (Confidence Interval)
• RCTs: Randomisierte kontrollierte Studien
• NRSI: Nicht-randomisierte Studien von Interventionen
• FEV1: Forciertes exspiratorisches Volumen in der ersten Sekunde
• FVC: Forcierte Vitalkapazität
• PCC: Post-COVID-19-Zustand
• ICU: Intensive Care Unit (Intensivstation)

Uklare beviser på effektiviteten af ​​pulmonal rehabilitering for mild COVID-19 og PCC

Denne undersøgelse har til formål at evaluere effektiviteten af ​​rehabiliteringsinterventioner for voksne med COVID-19 og post-COVID-19 tilstande (PCC) i alle miljøer. På trods af omfattende dataanalyse er beviserne for effektiviteten af ​​specifikke rehabiliteringsforanstaltninger fortsat usikker.

Studiemetodik

• Ziel: Bewertung der Wirksamkeit von Rehabilitationsmaßnahmen für COVID-19 und PCC.
• Datenquellen: Die Suche wurde über PubMed, EMBASE, CINAHL, Scopus, Web of Science und Physiotherapy Evidence Database bis zum 31. Dezember 2021 durchgeführt. Registrierung in PROSPERO: CRD42021258553.
• Studienselektion: Einbezogen wurden randomisierte kontrollierte Studien (RCTs) und nicht randomisierte Interventionsstudien (NRSI) gemäß den Kriterien des University of Alberta Evidence-based Practice Center.
• Datenextraktion: Ein Autor extrahierte die Daten unter Verwendung eines vordefinierten Excel-Formulars.

Dataanalyseresultater

• Die Metaanalyse zeigt unsichere Evidenz für die Wirkung der pulmonalen Rehabilitation und selbst durchgeführten Aktivitäten auf die folgende Parameter:
  • Leistungsfähigkeit: MD 65,06, 95% CI 42,87 bis 87,25
  • Respiratorische Funktion:
    • FEV1: MD 0,16, 95% CI 0,05 bis 0,28
    • FEV1/FVC: MD 0,05, 95% CI 0,01 bis 0,09
    • FVC: MD 0,19, 95% CI -0,03 bis 0,42
  • Angst: MD -12,03, 95% CI -21,16 bis -2,90
• Präsentierte narrative Synthese:
  • Prone Positioning: Verbesserungen vitaler Parameter bei schweren COVID-19 Patienten nach intensivmedizinischer Entlassung.
  • Qigong und Akkupressur: Reduktion von Dyspnoe und Schwäche bei allen Schweregraden von COVID-19 und PCC.
  • Funktionelle Elektrische Stimulation: Unterstützt schnellere Erholung bei moderatem COVID-19 post-ICU.
  • Yoga und Naturheilkunde: Reduzierung von Angst und Depression bei mittlerem und mildem COVID-19.

Konklusioner

Evidensen for effekten af ​​lungerehabilitering på træningskapacitet og respirationsfunktion hos patienter med mild COVID-19 og PCC er fortsat meget usikker. Yderligere undersøgelser af høj kvalitet er nødvendige for at give informeret støtte til rehabiliteringens rolle i håndteringen af ​​COVID-19.

For yderligere information om denne undersøgelse se: https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/37802177.