Styrken ved Nocebo-effekten: Når hypnose fejler i tandkirurgi
Interessant undersøgelse viser, hvordan nocebo-effekt påvirker hypnose under tandkirurgi! Hypnose overvandt efterfølgende dette. #Videnskab #Hypnose

Styrken ved Nocebo-effekten: Når hypnose fejler i tandkirurgi
Denne undersøgelse fokuserer på et særligt spændende tilfælde inden for tandpleje, hvor en patient, der blev anset for meget hypnotiserbar, var planlagt til at gennemgå en tandoperation – specifikt fjernelse af en visdomstand. I stedet for at bruge traditionelle anæstesimetoder, stolede lægeholdet på hypnose som den eneste anæstesimetode. Patienten havde tidligere haft positive oplevelser med hypnose under tandbehandlinger.
Overraskende nok så hypnosen ikke ud til at virke i starten. Årsagen til problemet var patientens negative forventninger, udløst af en anden tandlæges skeptiske mening om effektiviteten af hypnose som bedøvelsesmetode. Dette førte til øget aktivitet af det sympatiske nervesystem - bevist ved øget hjertefrekvens, øget elektrodermal aktivitet og reduceret hjerterytmevariabilitet - hvilket tyder på en øget stressreaktion.
Efter uddybning af hypnosen blev der dog opnået fuld hypnotisk analgesi. Succesfuld udførelse af operationen var forbundet med en reduktion i de førnævnte stressindikatorer og en stigning i hjertefrekvensvariabilitet, hvilket indikerer øget aktivitet af det parasympatiske nervesystem. Denne case illustrerer, hvor meget patientens psykologi og forventninger kan påvirke den fysiske reaktion på smertebehandlinger.
Konsekvenserne af denne forskning er vidtrækkende. På det praktiske plan viser det, at hypnose kan være en effektiv anæstesimetode, forudsat at patienten har en positiv holdning til det og er passende forberedt. Hun understreger også vigtigheden af kommunikation på det medicinske område: Negative meninger og forventninger kan bogstaveligt talt påvirke behandlingens succes. I fremtiden kan denne sag føre til mere seriøs overvejelse af hypnose som en alternativ eller komplementær anæstesimetode i tandplejen og til at intensivere træningen inden for patientkommunikation.
Grundlæggende udtryk og begreber
- Anästhesie: Medizinische Maßnahme zur vorübergehenden Ausschaltung der Schmerzempfindung während medizinischen Eingriffen.
- Hypnose: Ein Zustand veränderter Aufmerksamkeit und erhöhter Suggestibilität, bei dem das Bewusstsein des Individuums so modifiziert wird, dass es auf Anregungen reagieren kann.
- Nocebo-Effekt: Ein negativer Effekt auf die Gesundheit, der eintritt, weil der Patient erwartet, dass eine Behandlung oder ein Medikament schädlich sein wird.
- Sympathisches Nervensystem: Teil des autonomen Nervensystems, der in Stresssituationen den Körper auf Aktivität vorbereitet („Kampf-oder-Flucht“-Reaktion).
- Parasympathisches Nervensystem: Teil des autonomen Nervensystems, der für Ruhe und Erholung des Körpers zuständig ist.
- Herzratenvariabilität: Die Variation in den Zeitintervallen zwischen Herzschlägen. Ein Indikator für die Aktivität des autonomen Nervensystems.
- Elektrodermale Aktivität: Veränderungen im elektrischen Widerstand der Haut aufgrund der Schweißproduktion, die mit emotionalen Zuständen verbunden ist.
Overvinde en nocebo-reaktion med succes ved at uddybe hypnose i tandplejen
Den præsenterede undersøgelse undersøger et bemærkelsesværdigt tilfælde, hvor en patient med høj hypnotiserbarhed gennemgik tredje molar fjernelse ved brug af hypnose som den eneste anæstesimetode. Patienten havde med succes gennemført lignende procedurer under hypnose tidligere, men i dette tilfælde opstod der i første omgang en uventet nocebo-reaktion, som skyldtes negativ forudgående information fra en tidligere tandlæge.
Denne nocebo-reaktion blev manifesteret af to klager fra patienten og en associeret stigning i sympatisk aktivitet, hvilket fremgår af øget hjertefrekvens og elektrodermal aktivitet samt reduceret hjertefrekvensvariabilitet. Uddybning af hypnosen førte i sidste ende til fuldstændig hypnotisk analgesi og gjorde det muligt at gennemføre proceduren med succes. Denne ændring korrelerede med et fald i hjertefrekvens og elektrodermal aktivitet samt en stigning i hjertefrekvensvariabilitet, hvilket indikerer en vending i balancen mellem sympatisk og parasympatisk aktivitet.
Patientens postoperative selvrapport bekræftede, at det indledende svigt af hypnose skyldtes en stærk nocebo-effekt forårsaget af en tidligere tandlæges skeptiske holdning og negative kommunikation om effektiviteten af hypnose som bedøvelsesmetode ved tredje molar fjernelse.
Resultaterne af denne case illustrerer hypnoses betydelige potentiale i tandbedøvelse og understreger vigtigheden af kommunikation mellem tandlæge og patient i forbindelse med styring af forventninger og undgåelse af nocebo-reaktioner på grund af negativ forudgående information. De understreger også relevansen af fysiologiske målinger for at registrere effektiviteten og succesen af hypnotiske indgreb.
Den fulde forskningsartikel med detaljerede metoder, resultater og diskussioner er tilgængelig på https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/38363817.